Nye indlæg

Nedenfor finder du vores BLOG, som er den helt centrale kilde for nyheder fra os. Klik på RSS feed hvis du vil følge når der kommer nyt - vi poster oplæg til inspiration, diskussioner, nyheder, tilbud mv 2-4 gange månedligt.
I nyhedsbrevet, der kommer ca 6-8 gange årligt, vil der være en opsummering af de ting der postes her på bloggen. Så du kan også tilmelde dig nyhedsbrevet og få en update lidt sjældnere.
-------------------
BLOGGEN:

I love my job!

02-07-2015 22:04
De sidste 8 måneder har jeg faktisk arbejdet godt og vel fuldtids i mit eget lille 'Michèle Gundstrup Consulting'.
Til nu har det været intet mindre end fantastisk.

Da jeg tog beslutningen om at forlade, der hvor jeg var, uden at vide hvad jeg så skulle, var en af de vigtigste ting for mig, at jeg ikke tog nogle beslutninger om næste job før jeg var sikker på hvad det skulle indeholde. Det er jeg endnu ikke nået til at overveje ;-)

For jeg havde jo lige et par BPL kurser der skulle køre, og så dukkede flere personer op og spurgte om jeg ikke lige kunne tage en konsulent opgave eller to for dem 'mens jeg tænkte'. Derfra er det gået slag i slag med lutter spændende opgaver fra alle mulige i mit efterhånden store netværk. Opgaver lige fra at være fast tilknyttet på længerevarende projekter, hvor jeg kommer længere og længere ind i firmakulturen de steder jeg er, og dermed kan levere endnu bedre. Til korte 1-2 dages forløb i form af opstarts workshops for nye initiativer, projekt kick offs, facilitere strategi processer for ledelsesgrupper, implementere nye strategiske tiltag osv osv.
 
Alt sammen spændende opgaver - lige fra den første snak til jeg sidder i mit kontor og skitserer oplæg og idé til processen eller tegner de store postere vi bruger til at facilitere det hele grafisk, og til at vi har en workshop hvor energien bare er i top. Med få mennesker eller måske 80 personer.
Mangfoldigheden i opgaverne er faktisk et af de spændende elementer. De gennemgående personer, eller personer jeg møder i den ene og anden sammenhæng og som hele tiden forstærker min viden om deres verden, er et andet element.

"I love my job!" skrev jeg i en sms til en af mine samarbejdspartnere og kunder da jeg lå og tegnede postere dagen før et større arrangement for nylig, og tog et snapchat af det.
 
Og det er så sandt som det er sagt.....selv om det i min selvopfattelse stadig bare er noget jeg lige gør 'nu her mens jeg tænker' ;-)
Kalenderen for august og september er allerede godt fyldt op, så jeg må sige jeg føler mig priviligeret ud over alle grænser.
 
'Michèle Gundstrup Consulting' - en del af Beyond Project Leadership

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

 
Beyond Project Leadership - Kurser & Konsulentopgaver  | Tlf.: +45 5364 8213 | info@beyondprojectleadership.dk