Nye indlæg

Nedenfor finder du vores BLOG, som er den helt centrale kilde for nyheder fra os. Klik på RSS feed hvis du vil følge når der kommer nyt - vi poster oplæg til inspiration, diskussioner, nyheder, tilbud mv 2-4 gange månedligt.
I nyhedsbrevet, der kommer ca 6-8 gange årligt, vil der være en opsummering af de ting der postes her på bloggen. Så du kan også tilmelde dig nyhedsbrevet og få en update lidt sjældnere.
-------------------
BLOGGEN:

Pludselig er halvdelen af 2016 gået....

03-07-2016 12:00
..... den sætning har jeg hørt en del blandt nuværende og tidligere kolleger de sidste uger, efterhånden som sommerferie panikken melder sig. Panikken fordi der jo altid lige er en masse der skal lukkes af, sendes ud, gives videre eller sættes igang før man kan tage på ferie. Forunderligt og fascinerende at opleve hvert år, at vi har rygende travlt for at kunne komme til at slappe af?!
Kunne det være anderledes? Måske....måske ikke. Men en overvejelse værd.

Det første halvår af 2016 har været meget interessant for mig. Jeg startede i januar i nyt spændende job, der selv om det fagligt og branche mæssigt er velkendt stof og områder, så jo trækker en del ekstra ressourcer i form af at lære organisationen at kende, nye ansigter, nye navne, ny kultur, nye arbejdsmetoder, systemer, processer osv osv.
Det har til nu været en fantastisk rejse at være med i den igangværende opbygning af et helt nyt divisions HR team, der arbejder med strategisk HR, og samtidig komme ind i to stærke ledelsesgrupper i de to selskaber jeg har det globale HR ansvar for. Og vel at mærke to selskaber som har haft og har temmelig store ting på agendaen her i 2016.

Parallelt med det har jeg skulle køre min BPL virksomhed i stilling til at kunne køre på et tidsmæssigt væsentligt mere begrænset niveau, og derfor så koncentreret, at fx BPL kurserne, som rigtig mange af jer fortsat efterspørger, alligevel kan fortsætte i den nuværende form, der virker så godt.
De kurser der var annonceret og de opgaver jeg havde commited mig til inden jeg sagde ja til jobbet i FLSmidth, gav selvfølgelig sig selv. Men hvad vil jeg herefter med firmaet? Hvilken form skal det fx køre i fra 2017? Skal jeg fortsat køre BPL kurserne? Skal jeg få nogen med ind og køre en del af det og selv kun indgå i udvalgte elementer? Skal jeg fortsat tage nogle strategi seminarer, facilitere workshops etc som jeg elsker?
Kort og godt; hvilken profil skal mit lille firma have fremadrettet, og hvor er det jeg skal lægge den begrænsede tid jeg har i BPL regi. Jeg er endnu ikke nået til en færdig konklussion på det, så det er afgjort et af de emner der skal med i mine "sommerferie refleksioner når tankerne kan gå langt" :-)

Authentic and personal leadership
Det er ingen hemmelighed at mit første 2016 halvår har været noget krævende for mig. Jeg har lagt langt størstedelen af mine vågne timer på arbejde, og på forskellige arbejdslignende større private projekter, der også har krævet en del timer. De der kender mig godt ved at jeg har en temmelig høj "duracel" arbejds kapacitet, men her de sidste 2 måneder har der været en arbejdsmængde, der selv for mig er ved at få mig ned på fælgende.

Og så synes jeg jo det er interessant at betragte sig selv lidt udefra og se de mekanismer der træder i kraft.
Opleve hvordan jeg helt intuitivt bruger nogle
af alle de teknikker og metoder jeg har lært gennem årene, og som jeg også øser ud af på BPL kurserne. Opleve hvordan min diesel motor slår til, når jeg ved det her skal bare gøres med et stabilt arbejdstræk nu; opleve hvordan jeg slipper det der dræner min energi selv om ego'et skriger på opmærksomhed; opleve hvordan jeg trækker vejret på en anden måde pludselig,og opbygger den energi der skal til for at konfrontere det der ikke virker og som SKAL bringes til at virke; opleve hvilke opgaver jeg kaster mig over stort set udelukkende for at komme mentalt i balance.
Fascinerende. Og fantastisk dejligt. For det har i den grad illustreret for mig, at den måde at arbejde med sig selv virker, og at de metoder til at performe på et meget højt niveau uden at brænde ud eller sammen, ligger så grundlæggende i mig.

Har det kørt fuldstændig som high performance response i hver en situation og på alle tider, og uden det mindste anstrøg af stress? Nej, selvfølgelig har det ikke det. Der er heldigvis stadig muligheder for at lære nyt om sig selv :-) Men det fede er, at når jeg har nærmet mig noget der mindede om fartblindhed, stress eller tyndhudede reaktioner, så har jeg været et halvt skridt foran mig selv til at registrere det og delvis trække i nødbremsen.
Kan det fortsætte på det intense niveau resten af året? Nej, det kan det afgjort ikke. Og de nødvendige ændringer er også noget af det mine sommer refleksioner skal bruges til at få identificeret og sat aktioner på.
 

Et godt netværk skal alle have.
Jeg har et rigtig godt og stort netværk. Det har jeg nu vidst i mange år. Men især når man er presset på tid til at vedligeholde det, så mærker man hvor ens kerne-netværk er. Hvem er det der giver dig energi? Hvem er det du impulsivt svarer - omend kort - når de mailer, sms'er, facebooker or what ever? Hvem er det du ærger dig over du ikke får set, snakket nok med, diskuteret med osv osv?

Jeg har aldrig været særligt bevidst og struktureret om opbygningen af mit netværk, men kunne for nogle år siden se, at jeg ubevidst har brugt en del tid og energi på at opbygge forskellige cirkler af relationer med interessante mennesker, hvor jeg fx kan give dem noget eller hvor jeg får en masse bare ved at være sammen med dem ind imellem. Det kan være sig på rigtig mange fronter.
For at have et godt netværk handler for mig ikke udelukkende om at have et arbejdsmæssigt netværk til fx faglig sparring eller karriere udvikling og et privat netværk til at have det hyggeligt. Det handler for mig om at have nogle cirkler hvor jeg kan give mig selv og give andre den glæde, energi, inspiration, livsvisdom, osv der skal til for blandt andet at udføre sit job. At kunne nyde bare at være sammen, grine, snakke om løst og fast på en fordringsløs måde (altså hvor man ikke mødes eller snakker om noget bestemt fordi man gerne vil have noget ud af det), og så bagefter opdage hvor givende det var på flere planer end man måske kan beskrive!
 
 
Så når nu sommerferie roen falder over mig lige om lidt, og jeg sidder og kigger langt fra en bjergtop i Spanien, vandrer af endeløse stier i de svenske skove eller sidder ved bålet om aftenen, ja så er der nogle emner der helt sikkert vil være på min indre refleksions liste:
Hvordan skal mit 2. halvår af 2016 være? Hvem er det jeg skal omgive mig med? Hvor er det jeg lægger min energi? Hvor er det jeg får min energi?
 
Hvilke emner skal med på din refleksionsliste for sommeren??

Hav en forrygende sommer - og lad os ses i 2. halvår af 2016 i en eller anden sammenhæng, i en eller anden cirkel, hvor vi kan grine sammen, mødes, snakke og dele tanker, så vi alle går berigede fra vores møder med hinanden :-)
 
Michèle
Be the change you want to see....
 
 
 

Kommentarer

  • #1
  • Michael Southcott
    03-07-2016 14:45
    Hi Michèle,
    Long time no see, men jeg har læst dine blog indlæg mange gang med glæde og interesse, og jeg kan næsten høre dig tale når jeg læser dem.
    Jeg har aldrig kunne få det til at passe med at komme med på en af dine kurser, og det er som det er, men jeg hiver stadigvæk guldkorn ud af den sparring og råd du kom med på Edelweiss projektet.
    You made a real difference.
    The more I think back to what happened, and i often do, the more I am sure we were on the edge of something impossible, the improbable and definetely far past what each of us was capable of individually.
    Your understanding and analysis of the personal and cultural differences and the related qualities were, as i have later realised major navigational landmarks in my navigation as a leader in the projekt team and the all important life that surrounded it at was the actual reasin for succes.
    a costly succes, for many, on a human and personal level, but also amazingly enriching and developing, for all that allowed it to get under their skin.

    What i just wrote is basically a belated thank you for your help, and a just as belated recognition of your contribution to my survival in Switzerland.
    Eve it is belated, I hope my thanks are of some value, as a token of my appreciation for the fine work you did with very little resources, to keep our careening, very fast moving train on the tracks, with as little damage to all participants as possible.

    I hope you have a very good summer, and I wih you all the best, and I am certain our paths will cross again, and I am looking forward to it.

    All my best wishes
    Mchael


1 

Skriv en kommentar

 
Beyond Project Leadership - Kurser & Konsulentopgaver  | Tlf.: +45 5364 8213 | info@beyondprojectleadership.dk