Nye indlæg

Nedenfor finder du vores BLOG, som er den helt centrale kilde for nyheder fra os. Klik på RSS feed hvis du vil følge når der kommer nyt - vi poster oplæg til inspiration, diskussioner, nyheder, tilbud mv 2-4 gange månedligt.
I nyhedsbrevet, der kommer ca 6-8 gange årligt, vil der være en opsummering af de ting der postes her på bloggen. Så du kan også tilmelde dig nyhedsbrevet og få en update lidt sjældnere.
-------------------
BLOGGEN:

Keep it simple sparring....og de aftryk vi sætter

30-11-2016 12:00
Det var hovedoverskriften for netværksmødet mandag d. 28 november, hvor en gruppe ledere og specialister mødtes i kulturstaldene på kanten af kødbyen København.....
Mange af deltagerne var BPL'ere eller andre med kendskab til den arbejdsform vi bruger i Beyond Project Leadership.
Alle var afgjort personer der interesserer sig for ledelse!

Formålet med netværksmøderne er primært at give os selv og hinanden anledningen til at stå stille en stund - at stå stille for at reflektere vel at mærke! Så vi kan bevæge os hurtigere efterfølgende!

Vi mødes ca 3t hvor vi diskuterer, inspireres og inspirerer. Typisk er det tidligere deltagere fra BPL kurserne eller ledere der har været på et stifinder forløb. Flere har været begge dele. Nogle har været med på en workshop eller opgave jeg har kørt. Nogle har aldrig været hverken det ene eller andet, men er blot nysgerrige efter at se hvordan vi arbejder og den energi der er, når vi samles.

Og energi det er der! Jeg glædes hver eneste gang over at se hvordan folk finder sammen i løbet af øjeblikke, uagtet de aldrig har mødt hinanden før. Fordi de intuitivt ved, at de har et fælles mindset, og fordi de har en nysgerrighed og åbenhed over for verden og en interesse i konstant at blive bedre til at lede sig selv og andre. Sådan!

Denne mandag aften startede vi ud med et fokus på lige det vi hver især går og tumler med for tiden. Noget af det vi måske bøvler med, et dilemma, noget vi godt kunne bruge ideer til eller noget vi blot gerne ville høre andre lederes syn på. Et enkelt set-up hvor hver deltager i mindre grupper blev tvunget til at skære ind til kernen i det valgte emne, for på få minutter at kunne præsentere det for sparrings partnerne. Og sparringspartnerne blev også samtidig trænet i at være præcise og totalt nærværende i deres refleksioner og indirekte sparring. Keep it simple sparring kan vi kalde det.
Ikke en sparring hvor du kommer i dybden og ind i alle kroge og detaljer - men det kan du jo gøre efterfølgende - men en sparring hvor vi får taget top of mind, og forholdsvist hurtigt gjort det komplekse lidt simplere.

Anden halvdel af aftenen gik med at sætte lidt perspektiv på de aftryk vi sætter. Hvis vi pludselig forsvandt fra vores arbejdsplads, hvordan ville opgaverne så blive løst anderledes? Hvordan vil stemningen og dagligdagen ændres for dine kolleger? Hvad ville dine kolleger, din chef, dine samarbejdspartnere, kunder mv sige om dig, når de skulle beskrive dine aftryk du havde sat i virksomheden?

Samme øvelse kan man lave ifht det private. Hvad kunne vi tænke os at vores børn sagde om de sidste par år de boede hjemme? Hvad kunne vi tænke os vores partner sagde om vores relation de første par år med små børn? Eller som en af deltagerne sagde; hvordan kunne vi tænke os samværet og oplevelserne med den ældre generation, mens vi har dem omkring os?
Når vi har det sort på hvidt, og måske endda har sagt det højt og delt det med nogen, så kommer det næste larmende spørgsmål: Alt det vi er, siger og gør, bidrager det til det aftryk vi ønsker os?
Det handler om bevidsthed.....og at stå stille en gang imellem og betragte sig selv :-)

Tak for et godt netværksmøde! Glæder mig til 2017 møderne!!!

Michèle

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

 
Beyond Project Leadership - Kurser & Konsulentopgaver  | Tlf.: +45 5364 8213 | info@beyondprojectleadership.dk