Nye indlæg

Nedenfor finder du vores BLOG, hvor vi nu igen ind imellem poster oplæg til inspiration, diskussioner, nyheder, mv. 
I nyhedsbrevet, der kun kommer ca 6-8 gange årligt, vil der være en opsummering af de ting der postes her på bloggen. Så du kan tilmelde dig nyhedsbrevet og være sikker på at holde dig ajour med hvad der kommer - uden at blive overlæsset med nyheder fra os. 
-------------------
BLOGGEN:

Hvad vil du i 2018 med dit arbejdsliv?

08-12-2017 13:06
Her omkring slutningen af året har jeg altid i mit arbejdsliv oplevet en temmelig hektisk aktivitet. Det handler om årsafslutninger af regnskaber, af aftaler, af projekter der skal bookes ind, af rapporter osv osv osv. En helt anden form for aktivitet end fx før man lukker ned for sommerferien - fordi der er noget ultimativt over at vi lukker et år af.

Måske pga det ultimative med 'at lukke af' er der også så mange der omkring årsskiftet overvejer hvad de tager med sig ind i det nye år, og hvad der skal præge det. Nogle gange som nytårsfortsætter der måske - eller måske ikke - bliver til noget.

Om en lille måneds tid, i begyndelsen af januar 2018, får jeg og en lille ekslusiv gruppe mulighed for at kigge frem på året der kommer, og tage et solidt greb om hvad vi vil have til at ske.
Give os selv muligheden for at tænke langt, dykke ned i det der optager os, men som vi ikke har tid til at tænke over i hverdagen – og som vi nok ikke får tænkt struktureret over, eller får udfordret ?!, hvis vi bare sidder for os selv.
Være sammen med ledere med solid erfaring og stor personlighed, der ikke er bange for at give af sig selv.
Tage os tiden til at gribe fat om den følelse af at ’der skal ske noget’ – selv om vi måske ikke helt er klar på hvad det er der skal ske….
 
Vi kommer til at være sammen i to intense dage om det at drive forandringer – hvad enten det drejer sig om forandringer af det der omgiver os, eller forandringer af os selv.
 
 
Hele gruppen er enten BPL’ere (eller stifindere), så de kender alle til den tankegang vi har, den åbenhed vi lægger for dagen når vi arbejder sammen, og de kender alle til de grundværktøjer vi bruger.
 
Jeg kommer med inspiration til hvordan man kan arbejde med forandringer både for sig selv og for sin organisation. Hvad der kan være vigtige parametre i at det lykkes – eller ikke helt gør. Og så kommer vi til at have en masse tid til at reflektere alene og sammen, gøre hinanden klogere, stille spørgsmål der starter en rejse, gribe fat om lige præcis det der betyder noget her og nu for at dit 2018 bliver endnu bedre.
 
En lille eksklusiv gruppe, fordi sådan skal det være her den første uge af januar 2018, hvor vi giver os selv den gave at tage os af os selv og 2018.
Jeg glæder mig virkelig til d. 8-9 januar 2018…… ☺

Hvordan har du tænkt dig at gribe det kommende år an for dig.....?

Michèle
 
 
Hvis du er interesseret i at deltage i vores 'be the change' 8-9 januar 2018 er der enkelte pladser - men kun enkelte. Og vi skal så have din bindende tilmelding hurtigst muligt og aller senest inden jul.
Hvis du vil vide mere kan du skrive til os eller checke nedenstående link ud.

Direkte link til 'Be the Change' beskrivelsen
Direkte link til praktisk info & tilmelding

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

 
Beyond Project Leadership - Træning i Ledelse  | Tlf.: +45 5364 8213 | info@beyondprojectleadership.dk