Training / 4 dages BPL core program / Hovedelementer / Autentisk Ledelse

Autentisk Ledelse

 
At være autentisk som leder handler blandt andet om at være bevidst om dine grundlæggende værdier, og leve dem så de kendetegner dig i alt hvad du siger og gør. 
 
Det handler også om at kunne mærke dig. At være i stand til at connecte til dig selv og til de der omgiver dig. Alle de små ting der gør forskellen på om du får folk med dig - eller skaber en tvivl, en tøven eller endda en modstand. 
 
En stor del af alt det er at kunne være til stede fuldt og helt, og mestre at bruge alle sine sanser både til at opfange hvad der sker omkring dig og bliver sagt også mellem linierne, men også til at sende de budskaber du ønsker.
 
På BPL forløbene arbejder vi med denne bevidsthed og med at træne vores sanse apperat. 
 

Man skal turde turde

Mange er drevet af angsten for at fejle, mere end af lysten til at vinde – og når de gør noget, er det med både livrem og seler. Spørg i stedet dig selv, ”hvad er det værste, der kan ske? – og hvor sandsynligt er det, at det værste sker??” 

Som Stifinder leder går du forrest og er modig – og måske lidt dumdristig. Du lader dig ikke begrænse af, hvad andre må mene om dig og den måde du gør det på, eller af hvad det er "man bør" gøre.
Du gør det du finder er det rigtige og det du tror på. 

Som erfarne ledere har vi en pligt til at gå forrest og være rollemodeller f.eks. ved at vise, at ikke alt skal gøres på en bestemt måde i firmaet, for at man er ”accepteret” og gør det ”rigtigt”. For du kommer jo ikke foran, hvis du altid går i andres fodspor …
 
Men skal du gå forrest og være modig kræver det at du leder med hjerne såvel som hjerte. At du har din integritet i orden og er tro mod dig selv og dine værdier. At du forstår betydningen af autentisk lederskab.
Beyond Project Leadership - Træning i Ledelse  | Tlf.: +45 5364 8213 | info@beyondprojectleadership.dk