Nye indlæg

Nedenfor finder du vores BLOG, hvor vi nu igen ind imellem poster oplæg til inspiration, diskussioner, nyheder, mv. 
I nyhedsbrevet, der kun kommer ca 6-8 gange årligt, vil der være en opsummering af de ting der postes her på bloggen. Så du kan tilmelde dig nyhedsbrevet og være sikker på at holde dig ajour med hvad der kommer - uden at blive overlæsset med nyheder fra os. 
-------------------
BLOGGEN:

Sommer refleksioner - or not

Skrevet af Michèle Gundstrup
12-08-2018 12:00
Et forår der har skubbet på behovet for refleksion....
Foråret 2018 har på rigtig mange dimensioner været mentalt krævende, omskifteligt og skubbet mig følelsesmæssigt fra den ene yderlighed til den anden, og ofte inden for få dage/timer.
Det har også været sjovt, spændende og interessant!
Men mest af alt fylder følelsen af at stå lidt uden for sig selv, og kigge på alt det der sker, samtidig med at være til stede, være i det og leve det der hvor man er.

Det lyder meget mærkeligt når jeg skriver det nu – men mærkeligt er nok også på den anden side en meget god beskrivelse af den følelse jeg har.

I løbet af maj-juni satte jeg derfor også nogle få men store og velovervejede spørgsmål på min liste over ’ting jeg skal tænke grundigt over’. Den slags emner hvor du ved at det kræver mere end blot 1/2t hist og pist, men kræver at du går til det fra mange forskellige vinkler, og mest af alt bruger tid uforstyrret og fokuseret.
Det var derfor oplagte emner at tænke over hen over sommeren; på lange gå-ture, og på de der rolige steder med højt til himlen og hvor naturen accelererer at tankerne kan bevæge sig langt ud i horisonten.


Ready to slow down

De sidste 2 uger før sommerferien for alvor satte ind, havde jeg som så mange andre voldsomt komprimerede uger, fordi vi alle synes der er en milliard ting der skal lukkes inden Danmark lukker ned for sommeren. Interessant nok blev det også to uger der for mig kom til at stå som symbol for hele forårets omskiftelighed og bevægelser i hele følelsesregisteret.
 
Det var i de uger hvor jeg lagde alle de sidste hektiske forberedelser til LEDELSESDAGEN på plads, og kørte ned til Kragerup i høj sol for at møde en stærk gruppe af ledere fra forskellige virksomheder, og diskutere det personlige lederskab.
Hvor vi gennem 12 timer fik oplæg, indspark, diskuterede, delte, kiggede på vores ledelses grundlag, tog ind, nød, grinte, var dybt seriøse, reflekterede…..JA. En fantastisk dag!!
 
Og følelsen af skyhøj lykke og god energi de efterfølgende dage, når jeg fik mails og så opslag fra deltagerne, og kunne se hvor meget
de havde fået ud af dagen. Det er de stunder, hvor jeg virkelig føler, at jeg kan noget med det der ledelse ;-)
 
Det var også i de uger hvor et par af mine nærmeste var ude for hver deres meget chokerende oplevelser og stod i situationer hvor du bare skal være der for dem her og nu, og rumme chokket og reaktionerne. Og jeg bliver altid meget berørt, når folk jeg holder meget af, bliver ramt af ubehageligheder.
 
Og det var uger med dage hvor spændende nye muligheder dukkede op.
Dage hvor jeg havde opgaver der krævede max attention og performance.
Dage hvor jeg flere gange smed hvad jeg havde i hænderne og styrtede afsted for at sidde roligt med en god ven og være der.
Dage med inspiration og små skarpe tanker, der bed sig fast om elementer der skal indføres i BPL’s portefølje.
Dage med gråd, latter, chok, glæde, boblende ideer, hjerne der bare satte på stand by, varme, energi, netværk, venner, kolleger……
To uger lige inden ferien som jeg kunne se var en komprimeret version af hele det sidste halve år, og som derfor blot bekræftede mig i , at jeg skulle sætte mig selv med min ’ting at tænke over’ seddel, når du roen faldt på i sommerferien. En sommerferie hvor jeg vidste at jeg ville være steder så smukke og larmende fredfyldte, at der var al mulighed for god refleksion.
 
 
Her i begyndelsen af august har jeg endnu ikke fået tænkt så meget som 2 minutter på de emner! Ikke fordi de ikke er vigtige nok; jeg har simpelthen ikke kunne rumme det.
Jeg har haft så stærkt brug for bare at stille total på standby og gøre absolut intet andet end blot at være til stede og betragte verden hvor jeg nu var.
 
Og det har været godt bare at give slip og være. Bare nyde og ikke stille nogen som helst krav til sig selv. Spørgsmålene er stadig meget vigtige for mig. Derfor ved jeg også, at jeg skal sætte tid af til at gribe fat om dem. Fra flere forskellige vinkler og på flere former. Hvor jeg både inddrager mit netværk – og hvor jeg bruger tid alene. Men nu er jeg klar til det. Nu kan jeg rumme det.
 
Så nogen gange skal man først prioritere tiden til at gøre sig klar – før man kaster sig ud i refleksioner og overvejelser, og livets store spørgsmål.
 
Håber I alle har haft en ligeså god sommer!
Glæder mig til at arbejde videre med jer, sparre, grine, lytte, diskutere og alt det andet der følger, når man har et godt stærkt netværk.
 
Mange hilsner fra
Michèle

Kommentarer

  • #1
  • CM
    20-08-2018 09:32
    Så fint skrevet Mich! 1000 tak for det.


  • #2
  • Janne
    21-08-2018 16:38
    Nogen gange former tankerne sig jo også, når du ikke fokuserer. Mon ikke du faktisk er kommet styrket ud af ferien.


1 

Skriv en kommentar

 
Beyond Project Leadership - Træning i Ledelse  | Tlf.: +45 5364 8213 | info@beyondprojectleadership.dk